AB FOREVERS HISTORIE

AB Forever blev stiftet d. 17. august 1995

AB Forever blev principielt set startet som en form for græsrodsbevægelse i foråret 1993. Et par ungdomstrænere stigende frustrationer over at ABs ungdomsspillere ikke kom på Stadion om søndagen og støttede klubbens 1.hold. Derfor satte disse trænere sig sammen for at finde ud af, hvorfor de unge mennesker ikke valgte at støtte op om AB der på dette tidspunkt lå i 2.division, og faktisk spillede underholdende fodbold. En af årsagerne var at der var for langt mellem ungdom og senior, og de unge mennesker følte ingen relationer til klubbens første hold. Derfor startede disse ungdomstrænere en fanklub under navnet Boogies Venner, som var en direkte hyldest til ABs daværende topscorer Finn Buchardt, som igennem mange scoringer i det lille felt havde vendt truende nederlag til sejre.
Oftest scorede Finn Buchart disse vigtige mål i slutningen af kampen, og dette gjorde af de sidste 15 minutter af kampene blev omdøbt i folkemunde til Boggie time, altså der hvor Buchardt vendte kampene og lavede de afgørende mål.

Nu havde man ideen og navnet til en fanklub, og gik derfor videre med selve formålet med at stifte en sådan klub. Holdningen var klar... Der skulle ske noget på tribunerne, således at de unge mennesker blev lokket til stadion, og de samtidig tog deres forældre med.
Derfor blev der indkøb tromme og højtlydende effekter, således at der blev sat lidt i gang i ABs tilhængere på lægterne.
Dernæst var næste mål at gøre stadion mere grønt i form af halstørklæder, kasketter og huer.
Dette var dog en større udskrivning for de frivillige i fanklubben.
Til gengæld blev disse produkter hurtigt udsolgt, da efterspørgslen var stor blandt den stigende medlemsskare.
Der blev også givet en økonomisk håndsrækning fra det daværende AB ApS, som kunne se mulighederne ved dette projekt.
Dette betød også at der nu blev produceret AB T-shirt, som også blev meget populært.

Sådan gik arbejdet faktisk frem til 1997, hvor alt souvenir salget overgik til AB A/S, som købte varelageret, hvor det lille overskud gik til busturene for medlemmer til udebaneturene.
Dette gjorde af AB A/S gav tilsagn om støtte til fremtidige projekter som busture, klubblad osv.
Med denne aftale besluttede man sig til at stifte en officiel fanklub, som dermed skulle indgå en skriftlig aftale med AB A/S.
Fanklubbens navn blev som bekendt AB Forever og har igennem mange år støttet op om klub og spillere i såvel med- som modgang.
I 1998 blev det til en flot placering i landets bedste række som nr. 3, og året efter kom højdepunktet da AB i 1999 sluttede som nr. 3 i superligaen og dermed vandt bronze, samt pokalfinale sejren over AAB på 2-1.

I 2005 blev der afholdt en stor 10 års jubilæumsfest for medlemmer, samt andre repræsentanter fra andre fanklubber.
Da nedrykningen fra Superligaen i 2004 var en realitet betød det også et fald i AB Forever medlemmer, som dog er støt stigende igen.

I perioden 2003 til 2009 sad Charlotte Nielsen som formand for AB Forever og har gjort et kæmpe arbejde sammen med de mange bestyrelsesmedlemmer som har taget del i det frivillige arbejde.

I juni 2009 valgte den siddende bestyrelse, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, både formand og kasserer ønskede, at træde tilbage fra posterne. Christian Drewer trådte istedet ind som formand og han sad på posten indtil den nuværende formand, Kasper Viktor Petersen, overtog titlen i februar 2013.

I starten af 2011 indgik AB Forever samarbejde med Center Pub´en i Høje Gladsaxe Centret, hvor AB Forever fik deres eget tilholdssted. Dette lokale blev døbt Ugle Hulen og indviet d. 20. marts 2011 af bestyrelsen, medlemmer, Uglen og den gamle AB kæmpe Abdul Sule.

Center Pub'en måtte dog efter et års tid dreje nøglen om. Nu mødes AB's fans på den gamle tribune på Gladsaxe Stadion inden kampene.