Årets fan og spiller skal kåres!

Mandag, 04 juni 2018 ABForever

ab

Som vi gør hver sæson skal vi også i 2017/18 have kåres den fan og spiller, der i den forgangne sæson har ydet en ekstra indsats for vores yndlingsklub

Sæsonen går så småt på hæld, og det er tid til at kåre sæsonens AB-spiller og fan. 

Modsat nogle af de andre år, har der været flotte præstationer af en lang række spillere gennem hele sæsonen, så vi forudser tæt løb mellem flere oplagte kandidater. 

Du bestemmer naturligvis helt selv hvilke kriterier du lægger vægt på i afstemningen; skal det være ham med flest kampe, den ekstraordinære dribler, topscoreren eller det største talent. Du bestemmer helt selv, men send gerne et par linjer om hvorfor du stemmer på netop ham.

Traditionen tro skal årets fan også kåres. Også her bestemmer du helt selv hvem der skal have titlen - skal det være ham eller hende der råber højest, den der har set flest kampe på udebane eller den person der har ydet en ekstra indsats for at støtte holdet? Også her modtager vi gerne en kort beskrivelse af dit valg. 

Send dine valg til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Priserne uddeles til den sidste hjemmekamp mod Næsby - årets spiller inden kampen og årets fan i pausen. Vi skal bruge din stemme senest fredag d. 8/6 kl. 12.