Bussen ruller til Odense i sidste kamp

Torsdag, 14 november 2013 ABForever

ab

Så er det blevet tid til efterårssæsonens sidste kamp.

Den spilles lørdag d. 23.11. 2013 på udebane mod Marienlyst.

En kamp der må og skal give tre vigtige point til tabellen.

AB Forever arrangerer bustur til kampen, så vi alle kan komme over og se de grønne inden 4 måneders kold vinterpause.

**UPDATE**

 

AB åbner Loungen på Ny Tribune kl. 11 og byder på en øl eller vand til deltagerne inden turen går mod Odense 11:45. Desuden er der AB-quiz i bussen med fede præmier! Spred ordet til din ven som endnu ikke har meldt sig til.

 

Spillertruppen har støttet os med en donation fra bødekassen så vi kan komme afsted, så der er ingen tvivl om, at de sætter stor pris på vores tilstedeværelse. 
Vi vil derfor gøre alt hvad vi kan på tribunen for at støtte dem i kampen om tre point!

Vi har af AB også fået 15 fribilletter som vi trækker lod om på turen, ligesom vi laver en konkurrence i bussen med en fed præmie!

Busturen koster kun 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. 

Vi forventer at være på stadion en halv time før kampstart så vi lige kan nå at varme stemmerne op :)

Opsamlingen ser ud som følger:

Parkeringspladsen foran Gladsaxe Stadion: 11:45
Cocktailbaren, Bagsværd Hovedgade 160: 12:00

Afgangstidspunkterne kan blive rykket - husk at holde dig opdateret!