Optakt: Oprustende nordjyder gæster Gladsaxe

Fredag, 01 august 2014 ABForever

Linus_mod_Vendsyssel

Chris Sørensen, Jesper Christiansen, Ken Fagerberg. Ikke ligefrem navne man normalt forbinder med et tidligere bundhold i NordicBet Ligaen. Men Vendsyssel FF har oprustet gevaldigt frem mod den nye sæson, og søndag er det AB's opgave at få dem lidt ned på jorden.

Sidst AB og Vendsyssel FF rendte ind i hinanden, var der en verden på spil for de to klubber. Det er små to måneder siden, og det virkede overvejende sandsynligt, at én af de to kombattanter måtte at lade livet i NordicBet Ligaen.

Men efter en 2-1-sejr til Vendsyssel i juni-måneds opgør i Nordjylland, og den efterfølgende weekends vandvids-afslutning på Gladsaxe Stadion, kan de to hold nu alligevel se frem til endnu en duel i landets næstbedste fodboldrække på søndag.

Måske lidt ærgerligt for AB, der langtfra har den bedste statistik mod de beton-hårde to-meter-mænd fra Hjørring. Faktisk er det ikke blevet til en eneste sejr over jyderne – hverken da de hed FC Hjørring eller i deres nuværende form som Vendsyssel FF.

Henover sommerens transfervindue er der dog sket en hel del med søndagens jyske modstander. Først og fremmest er Ove Christensen blevet hentet ind som cheftræner, og han har formået at lokke både Chris Sørensen (tidligere OB og Randers), Jesper Christiansen (tidligere OB og FCK) og Ken Fagerberg (tidligere FCM og Viborg) med nordpå.

Store navne for en lille klub som Vendsyssel. Og de formåede da også at vinde deres sæsondebut i mandags, da Fredericia blev sendt til tælling med en Ken Fagerberg-scoring i dommerens overtid. 

AB-Vendsyssel FF

Søndag kl. 15 på Gladsaxe Stadion

Vi ses på Sektion E!