Sæsonpremiere med rivalopgør og gratis øl

Fredag, 07 august 2015 ABForever

T-shirt-tifo_mod_Hvidovre

Vejen tilbage til 1. division begynder i morgen i Hvidovre. AB Forever byder på en gratis øl eller vand foran stadion inden kampen.

Når AB i morgen kl. 15 spiller første kamp i den nye sæson, sker det med manér. Første dyst står mod HIF i Hvidovre, og AB Forever byder på gratis øl/vand foran Hvidovre Stadion inden opgøret.

Forfriskningerne deles ud til AB-fans fra kl. 13:45 og frem til cirka 14:30, hvor vi går fælles ind på stadion.

Kampene mod Hvidovre byder traditionelt på intens fight, og de to klubber har efterhånden opbygget en del historik mod hinanden. Senest blev det i maj 2014 til en AB-sejr på Gladsaxe Stadion på hele 4-0, der ultimativt endte med at holde AB i 1. division på bekostning af netop Hvidovre.

Nu vil begge klubber gerne så hurtigt som muligt tilbage i det lidt finere selskab, og AB Forever kommer selvfølgelig til at støtte de grønblusede gennem hele sæsonen.

Den starter i morgen. Vi har glædet os. Vi ses 13:45 i Hvidovre.

COME ON AB!