Stem på årets spiller og fan

Torsdag, 21 maj 2015 ABForever

ab

Årets spiller og fan skal kåres, men hvem skal det være? Lad os høre din mening!

Traditionen tro kårer AB Forever ved sæsonafslutning årets spiller og årets fan.

Og i år er naturligvis ingen undtagelse – nedrykning eller ej.

Selvom det kan være svært at udpege en ekstraordinær spiller lige i øjeblikket, håber vi stadig at du vil give dit besyv med. Og du bestemmer naturligvis helt selv hvilke kriterier du lægger vægt på; mål, assists, den gode attitude på banen eller noget helt fjerde. Men uanset hvem du stemmer på, så send meget gerne en kort beskrivelse med om hvorfor lige denne spiller har fortjent prisen.

Med hensyn til årets fan er der også helt frit valg på alle hylder – næsten. Fanklubbens medlemmer af bestyrelsen kan nemlig ikke vælges.

Årets fan behøver naturligvis ikke være ham eller hende der råber højest på stadion, eller som kaster flest creperuller på banen. Det kan være alle der har udvist stor loyalitet sæsonen igennem eller som har gjort et ekstra stort stykke arbejde. Send også gerne her en beskrivelse af hvorfor du vil stemme på den person. 

Send os dine udvalgte på en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Priserne uddeles i pausen til den sidste hjemmekamp i sæsonen mod Vendsyssel d. 30/5 kl. 16, og vi skal have din stemme senest lørdag d. 29/ kl. 12.